Social Proof

Digital læseintervention – Hvad er mulighederne?

Speechify er verdens førende lydlæser. Kom hurtigere igennem bøger, dokumenter, artikler, PDF'er, e-mails - alt hvad du læser.

Fremhævet i

forbes logocbs logotime magazine logonew york times logowall street logo
Lyt til denne artikel med Speechify!
Speechify

Internettet og relateret teknologi viser sig at være nyttige platforme for interventioner ved læsevanskeligheder. Her er dine bedste muligheder og ressourcer.

Læringsstrategier og undervisningsmetoder udvikler sig konstant, og måden, hvorpå undervisning og forelæsninger foregår i dag, er langt fra, hvad mange af os var vant til tidligere. Takket være internettets og digitale enheders fremkomst er selv de yngste generationer mere end komfortable med at træde ind i det digitale klasseværelse.

Dog er der stadig et problem, som fremstår som en af de største udfordringer inden for læsevidenskaben — unge elever er ofte ikke interesserede i at læse, og mange af dem har læsevanskeligheder også. Men takket være tilgængeligheden af forskellige smarte enheder, internettets udbredelse og elevernes villighed til at bruge forskellige apps, kan vi vende os mod online læseundervisning og interventionsstrategier for at hjælpe eleverne med at opbygge læseforståelse og tilegne sig læsefærdigheder, der passer til deres klassetrin.

Sådan hjælper du elever med læsevanskeligheder med at forbedre deres læsefærdigheder med digitale læseinterventioner

Hver læser er forskellig, og vi nærmer os tekster på forskellige måder. Det samme gælder for dem, der har læsevanskeligheder eller indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at den ideelle tilgang i digitale læseinterventioner vil variere fra sag til sag. Dog kan digitale læseinterventioner hjælpe stort set alle og imødekomme de fleste elevers behov ved at:

  1. Tilbyde personlig vejledning og feedback: Instruktøren skal bruge sine færdigheder til at vurdere elevens behov og tilpasse deres program baseret på den enkeltes styrker og læseevner.
  2. Bruge multisensoriske, interaktive værktøjer: At lære gennem leg er sjovt, især når det drejer sig om yngre elever. At give dem interaktive spil som ord quizzer og puslespil vil gøre deres oplevelse mere produktiv og sjov.
  3. Sikre, at der er nok variation i teksterne, når der leveres læsematerialer: At læse det samme slags materiale er kedeligt, uanset hvilket læseniveau vi er på, og kedsomhed hæmmer læseflydelse og gør læseundervisning frugtesløs. Klasselæreren skal blande og matche og give eleverne en række forskellige læsematerialer.
  4. Holde styr på elevens fremskridt: Hovedformålet med læseinterventioner er at give eleven mulighed for at tilegne sig forståelsesfærdigheder, og da alle læsestrategier skal være forskningsbaserede, vil det at holde styr på elevens fremskridt give læreren mulighed for at justere deres tilgang passende.

De 5 interventionsstrategier

En god instruktør er kun begrænset af sin fantasi. Hvis du har ansvaret for at undervise i læseforståelse, fonologisk bevidsthed og fonetik færdigheder, er der utallige interventionsstrategier, du kan stole på for at hjælpe dine elever og opmuntre til selvstændig læsning på sigt. Hvis du er i knibe, har vi vores top fem valg nedenfor.

Lytte til lydtekster

Lydtekster er et fantastisk værktøj, der giver eleverne mulighed for at få adgang til og nyde tekster på en alternativ måde, det vil sige uden at skulle stole på traditionelle læsemetoder. Da lytning og læseforståelse går hånd i hånd, vil det at lytte til for eksempel lydbøger i høj grad forbedre deres læsefærdigheder.

Hvis du vil have dine elever til at forbedre deres flydende læsning og afkodningsfærdigheder, så sørg for at tjekke Speechify, den bedste online lydbogsplatform drevet af det samme team bag tekst-til-tale værktøjet af samme navn. Appen blev udviklet specielt med henblik på dem med dysleksi og andre læsevanskeligheder i tankerne, så den vil være til stor hjælp i dit klasseværelse.

Brug af spil

Som vi har sagt, er det sjovt at lege. At gøre undervisningen til en leg og inkludere interaktive elementer som bræt- og videospil vil gøre dine timer sjovere og dermed mere udbytterige. Du kan endda uddele priser til eleverne for at nå et bestemt mål.

Brug af tekst-til-tale-programmer

Tekst-til-tale-værktøjer er en fantastisk tilføjelse til enhver lærers værktøjskasse. Apps som Speechify understøtter flere sprog og giver mulighed for en masse tilpasning, så de kan introducere stor variation i mundtlige læsetimer. For ikke at nævne, at de også fungerer med alle tekstformater, så du kan omdanne selv trykt tekst til lydfiler.

At gøre traditionelle læsehjælpemidler digitale

Du kender sikkert til og har brugt flashcards og lignende undervisningsværktøjer tidligere. Der er ingen grund til ikke at fortsætte med det digitalt. Brug af flashcards med nye ord og definitioner kan hjælpe med at opbygge og fastholde ordforråd samt støtte ordgenkendelse og differentiering.

At fremme online diskussion

Hvis du arbejder med små grupper, kan det være en god idé at oprette digitale diskussionsplatforme og bede dine elever om at dele deres tanker og meninger om de tekster, I arbejder med. Fælles diskussion skaber tillid, men det opmuntrer også til sprogbrug og ordstudie, som begge er afgørende i de tidlige læsefaser.

Hvad er forskellen mellem en Tier 1, Tier 2 og Tier 3 intervention

Når man ser på digitale læseinterventionsprogrammer og specialundervisning, vil man sandsynligvis støde på forskellige niveauer af intervention. De er ens, og de handler alle om én ting: at øge læsekompetencen. Dog adskiller de sig i anvendelighed og intensitet.

  • Tier 1: Disse interventioner er den grundlæggende form for støtte, der kan gives til alle elever, og de bruges normalt i klasseværelset. De fokuserer på enkle, men eksplicitte instruktioner, læseopgaver og differentieret læsemateriale.
  • Tier 2: Disse interventioner bruges typisk i en-til-en sessioner med elever, der er i fare for at komme bagud i forhold til deres jævnaldrende. Instruktøren fokuserer typisk på interaktion med eleven, tildeler ekstra læseøvelser og underviser i synslæsning, afkodning, opsummering osv.
  • Tier 3: Disse interventioner er intense. Det betyder, at de normalt er forbeholdt elever med alvorligt nedsatte læsefærdigheder og dem, der ikke kan nøjes med kun Tier 1 og 2 programmer for at nå ønskede læsefærdighedsniveauer.

Hvilke læseinterventionsprogrammer er mest effektive?

De mest effektive læseinterventionsprogrammer er dem, der er bygget på elevens styrker og svagheder. Der er dog stadig nogle metoder, der har vist sig effektive til at guide elever til øget læsekompetence, både individuelt og med smågruppeundervisning.

  • Orton-Gillingham: Dette er sandsynligvis den mest kendte og mest effektive tilgang. Den fokuserer på multisensoriske aktiviteter, der lærer bogstav-lyd korrespondancer, stavning og ordafkodning.
  • Reading Recovery: Dette er et program for yngre elever, og det bygger på individuelle sessioner for at forbedre læsefærdigheder.
  • Evidence-Based Reading Instruction (EBRI): Dette er et godt program for elever i mellemskolen, det vil sige dem i 4.-8. klasse. Det underviser i ordforråd, afkodning og generelle sprogforståelsesfærdigheder.
Cliff Weitzman

Cliff Weitzman

Cliff Weitzman er en fortaler for dysleksi og CEO samt grundlægger af Speechify, verdens førende app til tekst-til-tale, med over 100.000 5-stjernede anmeldelser og førstepladsen i App Store i kategorien Nyheder & Magasiner. I 2017 blev Weitzman udnævnt til Forbes 30 under 30-listen for sit arbejde med at gøre internettet mere tilgængeligt for personer med indlæringsvanskeligheder. Cliff Weitzman har været omtalt i EdSurge, Inc., PC Mag, Entrepreneur, Mashable, blandt andre førende medier.