Hvad er ortografisk kortlægning, og hvilken rolle spiller det i læsning?
Fremhævet i
Ortografi er viden om, hvordan ord staves, struktureres og defineres, hvilket gør det betydningsfuldt for både kort- og langsigtet læseforståelse.
Definition og forståelse af ortografisk kortlægning
Ortografi er viden om, hvordan ord staves, struktureres og defineres. Det er en grundlæggende del af fonetik, ordgenkendelse og læsning. Elever bruger afkodning, evnen til at læse ukendte ord, ved at stole på deres bogstav-lyd viden, stavemønstre og stavelser samt fonemisk bevidsthed for at danne de nødvendige forbindelser til at opbygge ordforråd og memorisering af ord og deres betydning.
Hvert ord har sit fonem (dvs. betydningsbærende lyde), sin ortografi (stavning) og sin betydning. Læsere skal forbinde alle tre dele for at huske et ord. Ord, der er permanent lagret med de korrekte tilknyttede lyde og betydning, kaldes "synsord."
Et synsord er ethvert ord, som en læser straks genkender og kan identificere uden bevidst anstrengelse. Kompetente voksne læsere bør have mellem 30.000 og 60.000 ord ortografisk kortlagt i deres ordforråd.
Ortografisk kortlægning er den mentale proces, hvorved skrevne ord indgraveres i langtidshukommelsen. De bogstaver, vi ser, og de lyde, vi hører af et ord, bindes sammen i hjernen. Det er ikke det samme som at lære udenad.
Med ortografisk kortlægning forbindes noget nyt med noget allerede kendt gennem lytning og tale. Et skrevet ord bliver et synsord ved at knytte udtalen af et ord opdelt i bogstavsekvensen. Når en ords bogstavsekvens bliver bekendt, kan en elev knytte det til det allerede kendte fonem.
Lærere og forældre bør bruge læseundervisning til at fremme fonemisk bevidsthed. At lære forholdet mellem bogstaverne i det skrevne sprog og lydene af et talt ord er nøglen til at mestre alfabetisk viden.
Først dannes forbindelser mellem visuelle ledetråde og fremtrædende talte ord. Senere vil eleverne lære bogstavnavne og fonemer. Efter at have lydet det givne ord flere gange, bliver dets sekvens af individuelle lyde og betydning bundet og sat i hukommelsen.
Det muliggør genkendelse af konventionelle bogstavmønstre i ord. Synsordforråd kræver ikke afkodning, hvilket gør det muligt for effektive læsere at fokusere på den dybere mening af den givne tekst.
Hvorfor ortografisk viden er essentiel for børn og deres læse- og forståelsesevner
For at danne forbindelser og huske nye ord har læsere brug for højt udviklet fonemisk bevidsthed, og de skal kende grafem-fonem korrespondancer eller bogstav-lyd forholdet i et skriftsystem.
De fleste børn med disse færdigheder vil gå fra afkodning til at opbygge et grundlæggende synsordforråd. Mens ortografisk kortlægning kan begynde tidligere i fonetikundervisningen, anvender de fleste børn denne færdighed i anden og tredje klasse.
Når vi praktiserer gode læsevaner, mestrer vi fonetik og fremmer flere ortografiske mønstre. Vores læseflyd og forståelse vokser eksponentielt ved kontinuerligt at tilføje ord til vores ordforråd langt ind i voksenalderen.
Udvikling af fonologisk bevidsthed bør være et fokus for undervisning i børnehaveklassen for at udvikle viden om grundlæggende bogstav-lyd korrespondance. De fleste elever bør være i stand til at manipulere fonemer i første klasse.
Læserne i børnehaveklassen lærer tidlige fonologiske færdigheder gennem rim og allitteration ved bevidst at bruge det samme begyndelsesbogstav med to eller flere nærliggende ord.
I første klasse begynder eleverne at blande og segmentere for afkodning. Fra 2. klasse og frem bør eleverne have den avancerede fonemiske bevidsthed, der kræves til ortografisk kortlægning.
Dygtige læsere vil til sidst udvikle kompetencen til selvundervisning gennem eksponering for nye ord gennem omfattende læsning.
Hvordan ortografisk kortlægning relaterer sig til dysleksi
For at tilføje og lagre ord i den automatiske ordbank skal hjernen gøre meget mere end at forbinde en sekvens af bogstaver til deres lyde. Ortografisk kortlægning kræver også, at hjernen forbinder bogstavsekvenser med ords betydninger. Det gælder i alle skriftsprog, men er især vigtigt på engelsk, fordi det indeholder mange ord med samme lyd, men forskellige stavemåder og konnotationer.
Læsevanskeligheder kan være problematiske for dyslektikere, der kæmper med at kode simple og komplekse ord med velkendte funktioner og fortolke ord med abstrakte og tvetydige betydninger.
En dyslektisk læser vil nogle gange ikke kunne genkende hele ord i tryk, vil fortolke temaer i forskellige kontekster, tøve og snuble over termer eller erstatte andre ord på grund af forvirring. De udviser problemer med ordudtale og afkodning af bogstavkombinationer, for eksempel at skelne mellem lignende udseende varianter, store og små bogstaver, digrafer, to bogstaver kombineret til at lave en enkelt lyd, og forskellige skrifttyper.
For nogle med dysleksi er det udfordrende at kortlægge ord, og vanskeligheder med at erhverve denne mentale ordbank fører til dysflydende og anstrengt ordlæsning.
Når læsere, der kæmper, ikke kan genkende ord automatisk og øjeblikkeligt, må de bruge andre strategier, som normalt er langsommere og mere fejlbehæftede.
Den ekstra indsats, der bruges på at finde ud af, hvad hvert ord er, mindsker evnen til at fokusere på forståelse og dybere mening. Mange mister ofte tråden i teksten og må gå tilbage for at genlæse sætninger eller afsnit, hvilket gør læsning ret besværligt. Når børn med dysleksi har svært ved fonetik, skyldes det ofte et problem med at integrere visuelle færdigheder og den måde, hjernen opfatter, kategoriserer og fortolker symboler og information på.
Børn og voksne med dysleksi kan udvikle stærke ordbilleder og forbedrede læsefærdigheder med andre værktøjer end gennemsnitslæserne. Hvis man har brug for hjælp med ortografisk viden og fonologisk bevidsthed, kan traditionelle undervisningsmetoder være ineffektive.
Læserne med dysleksi kan ofte ikke følge den samme overgangssekvens fra fonetisk afkodning til automatisk ordgenkendelse. Desuden er typen og graden af dysleksi for hver enkelt person vigtige variabler.
Nogle elever har stærke mundtlige sprogkundskaber og er gode læsere, men er dårlige til at stave, fordi de kun danner delvis ortografisk hukommelse. Heldigvis kan mange af disse barrierer let overvindes, når de først er genkendt med de rette værktøjer, med dramatiske forbedringer i læsning med så lidt som ti minutters visuel opmærksomhedstræning.
Vigtige punkter om ortografisk kortlægning
Nøglen til at blomstre med læsning og ortografisk kortlægning er at have den indsigt, de værktøjer og den forskning, der er nødvendig for at tackle enhver hindring. Uddannere skal være rustet til læsesucces for at afdække eventuelle barrierer eller manglende elementer, der forhindrer begyndende læsere i at kunne mentalt samle og låse ord ind i hjernen.
Eksplicit undervisning, hjælpemidler, apps og sider som Speechify tilbyder en række programmer, herunder tale-til-tekst-tjenester og lydbøger, for at bygge bro over læsefærdighederne for elever, der er kommet bagud, hvilket gør læsning lettere og mere bekvemt.
At vide, hvordan man læser godt, vil forbedre ens selvværd og øge evnen til at modtage ny information og finde dybere mening i konteksten, hvilket øger sandsynligheden for fremtidige præstationer.
FAQ
Hvorfor er det vigtigt for børn at lære om, hvordan hjernen fungerer?
Hjernen styrer alt, hvad vi gør, herunder bevægelse, beslutningstagning og følelser. Børn bør fra en tidlig alder lære om organets grundlæggende funktion og hvordan det direkte påvirker læring og sociale-emotionelle aspekter, samt at hjernen er plastisk og kan ændre sig og vokse gennem hele livet.
Hvilken rolle spiller hjernen i ortografisk kortlægning?
Ortografiske kortlægningsfærdigheder bruger den del af hjernen, der behandler mundtligt sprog. Kognitive neuroforskere har fundet ud af, at den venstre nedre frontale gyrus i frontallappen, den venstre temporoparietale cortex og den venstre occipitotemporale region er ansvarlige for afkodning, ordbilledgenkendelse og lagring af sprog.
Hvad er et højfrekvent ord?
Højfrekvente ord er de termer, der oftest bruges i det engelske sprog. Fordi de er essentielle for dygtige læsere, bør de introduceres til elever tidligt i grundskolen. Nogle højfrekvente ord er afkodbare, hvilket betyder, at de kan "lydes ud", mens andre er uregelmæssige og skal læses som unikke ord.
Over tid bliver de, der identificeres ved at anvende afkodningsfærdigheder, til ordbilleder, der læses og forstås automatisk. Læseprogrammer og daglige lektioner kan lære højfrekvent ordforråd ved at henvise til kataloger som The Fry 100 List of the Most Common Words Used in English.
{"@context":"https://schema.org","@type":"FAQPage","mainEntity":[{"@type":"Question","name":"Hvordan konverterer jeg en fysisk bog til en lydbog?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Hvis du bruger et værktøj som Speechify, kunne det ikke være nemmere at konvertere en fysisk bog til en lydbog. Alt du skal gøre er at følge disse trin:nnÅbn "Speechify"-appen på din enhed og vælg "Kamera"-ikonet fra hovedskærmen.nVælg "Multi-Scan"-muligheden. Dette giver dig mulighed for at scanne flere sider fra bogen, du arbejder med.nBrug din enheds kamera til at placere ordene på siden i rammen på skærmen. Derefter kan du bruge "Capture"-muligheden til at tage billederne.nNår du har taget dine billeder, vælg "Pil"-knappen."}},{"@type":"Question","name":"Hvor meget koster det at få en bog lavet til en lydbog?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Svaret på dette spørgsmål vil variere afhængigt af hvilken bog du taler om, da det selvfølgelig vil tage længere tid at lave en lydbog af en bog på 1.000 sider i forhold til 300 sider. Generelt vil det koste mellem $1.000 og $2.000 at gøre dette på den måde, der er beskrevet ovenfor. Hvis du har en professionel oplæser til at indtale din bog, skal du også tilføje den persons timepris."}},{"@type":"Question","name":"Hvordan konverterer jeg e-bøger til lydbøger gratis?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Speechify er en tekst-til-tale-løsning, der kan hjælpe dig med nemt at lave enhver e-bog om til en lydbog med naturligt lydende stemmer. Hvis du nogensinde har spekuleret på, hvordan du kan lave en bog om til en lydbog på iPad, Android eller lignende enheder, er dette en effektiv måde at gøre det på. Speechify vil ikke kun læse ordene på skærmen, det kan endda gøre det på en måde, der giver dig mulighed for at følge med - og skabe en helt ny, medrivende oplevelse."}},{"@type":"Question","name":"Er der en app, der kan lave en bog om til en lydbog?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Som nævnt kan du med Speechify lave enhver bog eller andet tekstbaseret indhold om til en lydbog med indbyggede værktøjer, der gør processen så nem som muligt. Når den er konverteret, kan du lytte til lydbogen hvor som helst - fra derhjemme til din morgenpendling til fitnesscentret, på din eftermiddagstur og overalt imellem.nn"}},{"@type":"Question","name":"Er der en app, der kan læse din bog op for dig?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Speechify er virkelig gaven, der bliver ved med at give i den henseende. Ikke alene vil den læse din bog op for dig, men den fungerer også med andre typer indhold. Det inkluderer ikke kun PDF'er, men også nyhedsartikler, blogindlæg, digital tekst og mere - alt sammen ud over de fysiske bøger, du elsker så meget."}}]}
Cliff Weitzman
Cliff Weitzman er en fortaler for dysleksi og CEO samt grundlægger af Speechify, verdens førende app til tekst-til-tale, med over 100.000 5-stjernede anmeldelser og førstepladsen i App Store i kategorien Nyheder & Magasiner. I 2017 blev Weitzman udnævnt til Forbes 30 under 30-listen for sit arbejde med at gøre internettet mere tilgængeligt for personer med indlæringsvanskeligheder. Cliff Weitzman har været omtalt i EdSurge, Inc., PC Mag, Entrepreneur, Mashable, blandt andre førende medier.